Jeg havde været i praktik på et sygehus køkken i håbet om at få en læreplads der. Men da jeg kom tilbage i skole efter praktikken fik jeg at vide at jeg var alt det ledte efter, perfekt kvalificeret og at jeg ville passe perfekt ind. Men de havde på en eller anden måde fundet ud af at jeg var homoseksuel, og gad ikke have mig af den grund.

Min ven og jeg( vi er begge transmaskuline) stod og ventede på bussen på vej hjem, ved siden af en gruppe unge studenter der havde været med samme metro forinden, hvor de højlydt havde stået og jokket med at slå folk ihjel hvis de ikke nåede deres bus. Jeg hører den ene fyr sige jeg går lige hen og taler med de der lesbiske. Så kommer han hen mod os. Jeg siger jeg ikke gider tale med ham. Derefter begynder han at råbe fuck jer I fucking klamme lesbos. Vi skyndte os ind i en taxa hvor jeg ikke turde holde min ven i hånden, af frygt for hvad taxa chafføren kunne syntes.

Min date og jeg holdt for rødt i Indre By på vej hjem fra pride i år i en ladcykel. Ud af det blå simulerede en mand på gaden at han brækkede sig ud over min date i ladcyklen med bræklyde og råbte til sine venner at han ikke orkede mere fucking pride. Super ubehageligt.

En mand skrev beskeder til mig over en periode. Beskeder om at jeg skulle brandes på et bål eller hvordan han ville torturere mig når han fandt mig.

​

Jeg har oplevet til en fest som 15 årig at der var en mand på 21 som blev ved med at prøve på mig og ville kysse mig. Jeg sagde nej, at jeg ikke ville både pga hans alder og jeg fortalte ham også at jeg er lesbisk. Han respekterede det slet ikke og blev ved. Det endte med at han bare tog fat i nakken på mig og holdte mig fast mens han kyssede mig.
Super ubehagelig type.

En ven og jeg gik en tur efter et Pride event og ledte efter et sted at spise aftensmad.
Vi havde civilt tøj på, men jeg havde en regnbue på kinden.
Der var en gruppe unge mænd der råbte og skreg ad os, at vi skulle skride ad helvede til, holde vores kæft, osv osv.

Vi kendte dem ikke, vi havde ikke sagt et ord til dem, det var fuldstændig uprovokeret.
Det er skræmmende at man ikke kan gå en tur i sin egen by, uden at få "skældud" og trusler over en regnbue.

I'm transmasc, just recently becoming more comfortable with embracing a more feminine style of hair and makeup. On my way home I passed a group of 3 men, where one of them shouted "Hey, are you a man or a woman? Hey! Are you a man or a woman?"
I kept walking as if I hadn't heard the question. They laughed behind my back. They didn't care whether their behavior would come off as threatening.

Da jeg var 16 år tog jeg noget af min søsters og mors tøj og gemte det i mit værelse.
(Jeg er en dreng)
Da det blev sent aften og alle var gået i seng begyndte jeg jeg iføre mig tøjet,
G-streng og bh, en kjole og nylon strømper og en hat.
Så sneg jeg mig ud af mit vindue og gik rundt om udenfor et et par timer.
En gang fik en gruppe piger øje på mig og løb efter mig, de kaldte en klam bøsse tøs og grinte af mig.
Jeg løb væk.

Som transkønnet og pansexuel har jeg oplevet at få dødstrusler, bliver overfaldet, en af gangene var der en der havde punkteret min cykel ude foran arbejdspladsen, men hvad værre er at da jeg havde et forløb hos Center For Kønsidentitet i København blev jeg kun stillet sexualiserende og nedladende spørgsmål, jeg blev aldrig tiltalt mit dengang ønskede navn som nu er mit nuværende navn fordi det påvirkede mig psykisk, de havde ikke en eneste gang sagt hun/hende, kun misgendered mig hver gang, en special psykolog derfra sagde ordret jeg ikke skulle regne med at få hjælp der fra uden begrundelse, og så har det været tæt på at koste mig livet ved at sende godkendelser på den behandling jeg ønskede for så 20 dage efter godkendelsen siger "den var fejl sent" og efter som jeg ikke har en støttende familie har det været tæt på at koste mig livet