1000 HISTORIER TIL
LANDETS POLITIKERE
Del din historie og hjælp os med at vise landets politikere, at hadforbrydelser og diskrimination af LGBTQI+personer er daglige og konstante.
Når vi har nået 1000 historier, vil vi overrække disse til folketinget samt lokalpolitikere landet over.
VÆR MED TIL AT SAMLE
1000 EKSEMPLER PÅ HAD
Der er alt for mange mørketal og for lidt opmærksomhed på, hvor stort et problem had mod LGBTQI+personer i Danmark er.
Derfor samler vi 1000 eksempler på had, så vi kan dokumentere problemet og vise Danmark, at hadforbrydelser desværre er daglige og konstante.
Når vi har indsamlet 1000 eksempler, vil de blive overrakt til politikere landet over og brugt til at skabe et folkeligt pres på konkrete forbedringer.
Sammen bliver vi hørt. Sammen stopper vi hadet.
Scroll ned hvis du vil læse andres eksempler.
Asta
10
Asta
Min kæreste er kvinde, og ikke vant til at stikke ud i en offentlig mængde som en queer person. Hun kysser mig uden tanke på sin sikkerhed, og jeg elsker hende for at være så modig, men jeg kan ikke lade være med at passe på os begge to ude i offentligheden - at kigge ud af øjenkrogen for at tjekke om det er sikkert at kysse offentligt, altid have sensorerne ude for at holde øje med om nogen virker truende, ect. Det stikker hårdt i hjertet at vide, at jeg sætter min kæreste i fare ved at hun er kærester med mig, fordi at jeg er en kvinde ligesom hende. Vi elsker hinanden højt og ægte, og selvom at vi nu er ekstra utrygge i offentligheden, så stopper det os ikke fra at være sammen. Men vi må kigge hinanden i øjnene og sige: "hvor er det heldigt vi ikke endnu er blevet udsat for en hadsforbrydelse, og hvor er det forkert, at man skal være heldig for at undgå den slags, i stedet for hadsforbrydelser slet ikke finder sted!". Den utryghed er en konstant stress, for alle queer personer.
Peter
9
Peter
Sidste år, Under Pride-week i KBH, blev jeg råbt efter af en flok udenlandske fodboldfans. Det skete i Studiestræde ved højlys dag. Jeg var iført lange sorte jeans, t-shirt og denim-jakke - og et par højhælede sorte støvler. De gik et godt stykke bag mig, så de havde ikke mulighed for at afspærre vejen for mig. De kaldte mig en "fucking faggot", klam og Tranny. Fik også kastet en øldåse i min retning, men jeg nåede at komme i sikkerhed på Pride Square, hvor jeg kunne blande mig i mængden.
Anonym
8
Anonym
I folkeskolen blev min mandlige lærer mobbet af min skoleklasse, fordi han var lidt for slank, lidt for blid og lidt for smuk, end en "rigtig mand" burde være. Jeg husker særligt en episode, hvor han i klassens time blev spurgt om han var homoseksuel, hvortil han svarede, at han havde en mand som kæreste. Hele klasen brød ud i latter og nogle råbte endda skælsord. Jeg husker, at jeg tænkte, at jeg hellere måtte grine sammen med de andre, så jeg ikke selv ville blive drillet. Dette var inden jeg selv begyndte at sætte spørgsmålstegn ved min egen seksualitet i teenageårene, men episoden sidder stadig i mig, og er en af de årsager til, at jeg ikke turde springe ud for min familie, før jeg blev kæreste med en anden kvinde.
Mads
7
Mads
Gennem mit liv har jeg oplevet at ( primært ciskønnede hetroseksuelle mænd ) har reageret voldsomt på min femenin væremåde/memik/kropssporg/tankegang, endeløse kommentarer/upassende spørgsmål/tilråb som “ er det fordi du ville være en kvinde “ “ ej er du en af de der transer “ i bøsser er bare ude på at omvende os “ dine hånd led er alt for løse” “ stop med at skab dig svans” osv osv, jeg prøber virkelig at byde mig selv med at åbenhed er best da det kan være med i nogen eneklete tilfælde til at fremme forståelse, men der er også grænse for hvad man gider stå model til, især nå man åben sig op, for så at blive gjodt nar af, og få smidt mere homofobi i hovedet, bottom line er “MIN FEMENITET ER FARLIG ELLER FORKERT".
Nanna
6
Nanna
Jeg har bl.a. oplevet at en hel gruppe unge tog deres telefoner frem og filmede med blitz, da jeg kyssede min kæreste på en bar. De stod ikke mere end én meter væk. Følte mig som en dyr i zoo.
Stefanie
5
Stefanie
Min veninde bliver dagligt læst som en mand. Igår sad vi i en park og spillede spil, da en ung gut på 17 kommer cyklende hen til os, og spørger om vi ikke har nogen cigaretter han må få. Vi svarer venligt og smilende at det har vi desværre ikke, "hvorfor er din stemme så lys?" Spørger han min veninde og griner - det bliver startskuddet til en situation hvor han også får sin ven over, de står og griner og håner og spørger om hun er en mand eller kvinde. Min veninde vedholder at det ikke kommer dem ved, og vi beder dem om at skride, men de er bare pisse irriterende og respektløse. "hallo kom nu et sidste spørgsmål, er du mand eller kvinde". Da de bliver ved, bliver vi mere højlydte, og en anden kvinde fra parken kommer hen til os. De bliver stadig stående og nægter at tie stille og gå og skriger skældsord af min veninde. Min veninde rejser sig og går helt tæt på dem mens der kommer en 4. kvinde hen til os, og efter en masse råben og skrigen og en masse skældsord .går de endelig væk.
Anonym
4
Anonym
Jeg er blevet råbt efter på gaden, når jeg har været i drag!
Maria
3
Maria
Jeg sprang ud for nogle af mine veninder (og dermed hele klassen) i starten af 6. klasse. De resterende år blev jeg konsekvent skubbet ned af trapper, blev råbt 'lebbe-ludder' efter og en pige fra min parallelklasse begyndte at tæske mig fordi hun ikke ville have at jeg var i omklædningsrummet med de andre, hvorefter da jeg slog tilbage blev fortalt af en vikar at jeg skulle lade være med at glo på de andre pigers bryster. Den samme vikar gav mig ofte langt over grænsen seksuelle kommentarer, og fortalte mig at det var frækt at jeg var til piger.
Line
2
Line
Jeg kyssede min daværende kæreste farvel på banegården og hun gik ind i toget og jeg vinkede farvel til hende. Da jeg så vender mig rundt for at gå tilbage hen til min bil er der en ældre kvinde der kigger meget skarpt på mig og da jeg går forbi hende, spytter hun på mig og siger "Du ender i helved". Denne oplevelse er en af grundene til at det er så svært for mig at skulle sige at jeg er homoseksuel/lesbisk til personer over 30.
Lis
1
Lis
Jeg er en biseksuel kvinde. Jeg har engang fået at vide af en kollega at min seksualitet er falsk og jeg lyver overfor mig selv og for andre. Kollegaen var en mand som tidligere havde kendt en biseksuel person, der senere fandt ud af at de ikke var biseksuel alligevel men homoseksuel. Min kollega mente derfor at alle biseksuelle måtte være enten hetero- eller homoseksuelle. Jeg forsøgte at fortælle ham at det er muligt at være tiltrukket af mere end et køn, men han mente at han vidste bedre en jeg gjorde om min egen seksualitet.