Jeg er cis-kvindelig biseksuel, lever idag i et ikke heteroseksuelt forhold. I mange år levede jeg kun i heteroseksuelle forhold. Jeg oplevede at nogle af mine mandlige kæreste jeg havde, de få som vidste at jeg var biseksuel, brugte det mod mig i konflikter, til at udskamme mig og svine mig til. Som om det var en vrede og afsky over min seksualitet. Omvendt har jeg i queer og homomiljøer ofte oplevet indforstået nedværdigende tale om biseksuelle. Fordi jeg der blev læst som homo.

Da jeg for flere år siden startede på statskundskab på KU var homofobiske jokes en stor del af den socialomgangsform, især i introdagene. Jeg var ikke "ude" med min seksualitet, men endte med at skifte studie. Da jeg senere fik mit første studiejob på et større analyse institut i københavn, oplevede jeg flere gange mine studentermedhjælper kollegaer groft bagtale folk på arbejdspladsen som havde en anden seksualitet eller var etniske minoriteter. Det blev en fællesskabs bonding at latterliggøre dem på baggrund af deres seksualitet etc. Jeg havde svært ved at falde ind i den humor og fortalte kun efter meget lang tid, få personer, at min egen kæreste faktisk ikke var en mand, som de fleste jo gik ud fra.

For mig er det den dagligdags nedgørende og til dels hadefulde, sprogbrug om seksuelle minoriteter som jeg tror påvirker mig og gør at jeg er en af dem i statistikkerne der ikke er "ude" på studie og arbejdspladserne. Og som måske planter en lille grundlæggende tvivl på mig selv.

Bortset fra det er der selvfølgelig også flere steder i byen hvor jeg og min kæreste ikke holder i hånden, vi kan ikke lige holde om hinanden eller kysse hinanden, på flere steder fordi vi har oplevet at det kan give tilråb. Og vi overvejer det grunddigt når vi er i nye byer i Danmark, eller hvis vi skal rejse sammen.

I folkeskolen fortalte vores lærer som skræmmeeksempel at 1 ud af 10 er homoseksuel og fortalte med alvorlig stemme at det betød at to af os fra klassen var det.

Jeg var på stranden i sommers med min kæreste og vi havde den skønneste dag i solen. Da vi skulle til at pakke sammen kommer en fremmed mand hen og spørger os smågrinende hvem der mon er manden i forholdet? Jeg siger blot at det er der ikke nogen, der er. Han fortsætter og spørger hvem det så er, der bestemmer i forholdet?
Jeg kan ikke huske hvad jeg fik svaret ham, for jeg var helt paf. Jeg havde det enormt ubehageligt hele vejen hjem. Mest fordi han lå ved siden af os hele den dag på stranden. Selvom det 'bare' var lille spørgsmål, er det stadig ubehageligt for mig at tænke på.

Jeg blev fortalt af nogle stykker fra min gymnasieklasse at jeg ville komme i helvede og at jeg var mindre værd end dem i guds øjne.

Whilst holding my boyfriend's hand on a night out, we were walking past Tivoli and a very large man (100kg vs my 65kg) decided to run into us, mostly hitting me since I was the smallest, and knocked me to the ground with some force. Nobody helped, nobody tried to stop the man or pursue him.

Min kæreste og jeg stod på Hovedbanegården og ventede på toget. Vi stod og holdte om hinanden. Det hele var hyggeligt og fredeligt, indtil en flok drenge kom forbi. En af dem skubbede til mig og sagde ad. Jeg råbte efter dem om hvad de bildte sig ind. “klamme lebber”, “lav dog saksen” og grimme håndtegn var deres reaktion. Selvom vi ikke var alene på perronen, var der ingen der brød ind eller tjekkede, om vi var ok, da drengene endelig gik videre. Jeg brød sammen, da vi kom hjem. Dagen efter kunne politiet fortælle mig, at vi var blevet udsat for hate crime, men der var intet, politiet kunne gøre ved det. Hvis vi ville have haft hjælp, skulle vi have opsøgt den, mens vi blev udsat for forbrydelsen.

En gang stod jeg og kyssede med en anden kvinde i en port efter vi havde været på date, da der kom en mand hen og trængte os op af muren, hvorefter han gik ned på knæ og tiggede om at slikke vores fisser. Jeg råbte og skreg af ham, så han flyttede sig og vi kunne komme væk.

Min mand og jeg har oplevet at blive råbt efter af en gruppe unge drenge (teenagere), da vi kyssede hinanden farvel foran et supermarked i København (en af os skulle hjem med varerne; den anden videre til en ven). Der blev råbt 'ad hvor ulækkert' og spurgt 'er I bøsser eller hvad?!' Siden har vi undgået at kysse offentligt og havde i forvejen valgt aldrig at gå hånd i hånd netop for at være den slags tilråb foruden - men også af frygt for, at det kan udvikle sig til noget værre, fx fysisk vold. Mens det er det eksempel, der står klarest, så er det langt fra enkeltstående.

Her i sommers gik jeg med armen om en veninde på byens gågade (jeg er FtM, men ikke begyndt på hormonbehandling endnu). Den her mand kom gående i modsatte retning og stirrede på os - jeg tror han troede vi var et lesbisk par. Man kunne se i hans ansigt hvordan vreden og hadet boblede op i ham og han begyndte at råbe af os. Min veninde der faktisk er lesbisk råbte igen men jeg var bare lettet over at han fortsatte med at gå i modsatte retning.
Det er ikke første gang jeg er blevet råbt af på åben gade.

Jeg oplever på fodboldbanen, at skældsord ift. seksualitet bliver brugt i flæng - bøsserøv, gay ...