Min ven har de vildeste følehorn når han er i udenfor, bange for at nogen skulle have et problem med hans måde at klæde sig på.

Flere fra min familie har slået mig for at være feminin. Jeg har ikke kunne fortælle det til nogen.

Jeg er ikke selv lesbisk men jeg har oplevet en situation hvor jeg sidder på et fodboldstadion og så er der en spiller inde på banen som råber “rejs dig op din homo”
Jeg synes helt ærligt at det er sindssygt at man i år 2020 kan finde på sådan noget

Første gang jeg nogensinde hørte ordet “bøsse” var da en klassekammerat i 3-4. Klasse brugte det negativt mod mig, bl.a på grund af mit til tider meget feminine udtryk. Dette fortsatte helt op til 9. Klasse hvor bøsse, bøsserøv, “ha! Gaaaaaay!” og fag blev smidt i hovedet på mig. Jeg formåede aldrig at sætte spørgsmålstegn ved min seksualitet, opbygge mig selv personligt og selvsikkert, fordi jeg var bange for at alle på min skoles reaktion og den mobning der ville følge. Jeg brugte fra 4. til 9. klasse på at tvinge mig og overbevise mig selv at jeg kun var til piger, og hvis en tanke om drenge strejfede mig straffede jeg mig selv med had og internaliseret homofobi. På gymnasiet var der heldigvis ikke mobning. Men kunne godt mærke at der var altid noget indirekte. For eksempel hvis drengene i min klasse ville joke med “no-homo-bro” humor, og jeg valgte at joke med.. så blev der altid akavet eller så blev jeg bedt om at være stille fordi jeg tog joken “alt for langt”, også selvom jeg sagde mere eller mindre det samme som dem. Hørte også fra venner i klassen om diverse ting andre sagde og følte. Og til fester drak jeg ikke fordi jeg var bange for at det ville få folk til udnytte situationen og stille mig spørgsmål. Så heller ikke i gymnasiet var jeg klar til at springe ud. Det var først sommeren efter jeg var færdig på gym som 19-årig at jeg ENDELIG kom ud og accepteret mig selv. Næsten 20 år brugte jeg på at skjule mig selv, hade mig selv, undgå det store “er du.. you know...?”-Spørgsmål og aldrig bygge nogen selvsikkerhed eller identitet op. Har brugt 5 år, i mine første voksen år på at endelig finde ud af hvem jeg er og bygge en selvsikkerhed op. Noget jeg skulle havde brugt mine teenage år på. Men fordi jeg var bange for den direkte, indirekte og min egen internaliseret homofobi, bange for at blive endnu mere mobbet og bange for at blive overfaldet og få tæsk eller værre så gjorde jeg det aldrig.

min far sagde engang til mig (en pige), at han ikke ville med til mit bryllup hvis det var med en pige...

som det ser ud lige nu er jeg ret usikker på min egen seksualitet jeg har ikke sagt noget om det til min familie. min far og hans side af familien støtter ikke rigtig lgbtqi+, og det har de også givet udtryk for.
man burde ikke være bange for at snakke om sin seksualitet i sit eget hjem. det gør mig jo ikke til an anden person...

Jeg har prøver at gå på gaden flere gang og der bliver råbt skældsord efter mig.

Min lillebror er en meget feminin mand. Han går i stilletter og store øreringe på daglig basis. En dag kommer han gående som han plejer, ned ad gaden på Christianshavn og passer sig selv. En gruppe drenge ser ham, vælger at slå ham ned og går videre som intet er sket. Han fik en mindre hjerne rystelse, en hel del blå mærker og skræmmer i ansigtet fordi han valgte at ha stilletter og øreringe på...

Truet med tæsk til en gymnasie fest. Uvidende og dumsmarte bemærkninger fra fulde mænd, der føler de skal vise sig frem med deres intolerance overfor minoriteter.

Jeg sprang ud som mand for et år siden og begyndte at passere ret hurtigt, jeg begyndte at få tilråb på gaden når jeg gik med min mandlige kæreste, hvor folk kaldte os skældsord, eller lavede "bræk lyde" og hvis jeg gik alene blev jeg skudt til at være "beton lebbe" og fik tilråb som "mangler du noget pik" eller "skal jeg ikke give dig og din kæreste noget d vitamin, du ser trængende ud"

Jeg får konstant at vide, at jeg er for ung til at vide, at jeg er aseksuel. Jeg bliver ikke taget seriøs, og på alle fronter, inklusiv nogle i LGBTQ+ samfundet, bliver jeg skubbet væk eller kaldt enten opmærksomhedssøgende, homofobisk (selvom jeg også kan lide piger??) eller skabslesbisk...