Da jeg var inde for at snakke med en sygeplejeske om testosteron, nævnte jeg at jeg var non-binær da det kom op i samtalen i forhold til det fremtidige forløb. Hun skubbede sig væk fra mig i hendes stol og kiggede underligt på mig, hvorefter hun udbrød; "Vi laver ikke intetkøn her". Fra andre ville det ikke have bekymret mig men dette var en sygeplejeske i den gynækologiske afdeling og det er bekymrende hvis det er sådan de behandler andre transkønnede.

Jeg stod engang med mine venner i køen på vej ind til en bar i København, hvor vi talte åbent om vores seksualitet. Alle mine venner gav udtryk for, at de var heteroseksuelle, mens jeg udtrykte, at jeg var/er homoseksuel. Så snart vi kommer tæt på indgangen til baren og ønsker adgang hertil, bliver alle mine venner lukket ind pånær mig, hvorefter jeg spørger dørmanden, hvorfor han nægter mig adgang. Hertil svarer han: "Det behøver jeg slet ikke at svare dig på - udover at du er en klam bøsse, og at det her ikke er en bar for bøsser".

Jeg har oplevet at blive piftet af og nedstirret af en fremmed mand, da jeg som kvinde kyssede en anden kvinde på gaden.

Jeg har fået at vide, at det ikke er naturligt at være homeseksuel, og at det er en ubalance i ens forhold til enten maskulinitet eller femininitet.

Jeg er genderfluid og men de fleste tror jeg er en kvinde. Når jeg har været kærlig med andre feminint udseende mennesker igennem mit liv, har jeg fået mange forskellige reaktioner. Ét eksempel er en flok piger uden for et diskotek, der lavede opkastlyde og kaldte os klamme lebber, da jeg kyssede min daværende kæreste farvel. Et andet er en mand, ligeledes til en fest, der gned sig op ad min røv mens jeg dansede tæt med en kvinde, og sagde ting som "i er så frække, det gør mig så liderlig at se to tøser gøre sig til og være frække sammen, kom nu, kys hinanden, min pik bliver så stiv". En anden gang sagde en pinligt ædru mand i ramme alvor til mig, at det var fint at have det sjovt med piger, men at når jeg var klar til at indrømme at jeg havde brug for det, skulle han nok kneppe mig ordentlig, så jeg vidste hvordan det var med en rigtig mand.
For nyligt er jeg også blevet truende omringet af en gruppe unge mænd, en af de gange jeg var mere maskulint klædt, og udspurgt om hvorfor jeg valgte at være så klam og om jeg ikke vidste at det var unaturligt og ulækkert, og var jeg ikke en rigtig kvinde. Mit svar om at jeg faktisk ikke var en kvinde, skabte kun flere spørgsmål i en rigtig ubehagelig tone, der langsomt blev mere aggressiv. Heldigvis var jeg ikke alene, og drengene blev jaget væk da flere af mine venner kom tilbage fra et ærinde.

Jeg gav et kompliment til min mandlige kollega, som derefter blev brugt som en joke. Jeg var åbent homoseksuel på arbejdet.

I for den lige i punktform.

* Da jeg nævnte overfor min mor at jeg overvejede at spørge en pige om hun ville være min kæreste, fik jeg at vide at det var meget skuffende opførsel og ikke accepteret af det samfund vi all bor i. (var ca 14)
* Prøvede derfor at date en mand (som 18 årig), fordi det var jo det man skulle når man er AFAB. Tog på en date og da han kyssede mig, vidste jeg med det samme at det ikke var noget for mig. Det prøvede jeg at gøre udtryk for, men det var han ikke enig i og gjorde det klart for mig at han ikke ville lade mig gå fra hans lejlighed medmindre at jeg havde sex med ham. Kan ikke huske meget af hvad der skete bagefter, men havde en meget bekymret familie da jeg fik lov til at tjekke min telefon mere end en dag senere.
*Min mor har herefter aldrig omtalt folk jeg har været i consensual forhold med og omtaler kun ham som en jeg har været i forhold med.
*Har fået at vide at jeg bare ikke har fået rigtig pik og det er det der er galt med mig. Har fået dette at vide til familie fester, hvor efter at hele festen grinte.
*Første dag på en arbejdsplads snakkede mine nye kollegaer om to kvinder der var begyndt at date på kryds af afdelingerne og om hvordan de var sikker på at de ikke ville kunne styre sig. En af dem sagde at de holdte øje med at de ikke gik på toilettet på samme tid og at de også holdte øje med at de ikke blev set sammen af kunderne fordi det ville sende et dårligt signal.
*Da jeg endelig søgte hjælp til at overkomme det seksuelle overgrab fik jeg at vide at jeg ikke kunne give nogen anden skylden for at 'jeg ville eksperimentere med min seksualitet'
*På Gbar i Århus blev jeg taget på af flere omgange af samme mand, først i baren og så i køen til toilettet, hvor efter at jeg smækkede ham med min albue i bryst kassen. Han råbte af mig at jeg var for pæn til at være som jeg er og fulgte efter mig fra toilettet til hvor mine venner var.
*Har fået at vide at mit hår er for langt til at være både det ene og det andet.
*Da jeg så klippede det kort så fik jeg at vide at min fremtoning var for feminine til at være non-binær, hvad fuck det betyder.
*Har fået at vide af flere familie medlemmer at jeg er forvirret over mig selv og at de ikke vil kunne finde ud af de/dem pronouns (bliver snart 27). Er dog bedre end den onkel der syntes det er sjovt at kalde min 'den' og 'det der'.
*Bliver stadig spurgt til om hvornår jeg har tænkt mig at få en mande kærester som kan sætte mig på plads, så jeg kan lave nogen unger og stoppe med alt mit grimme feminisme pjat
*Lock down var faktisk en kæmpe gave for jeg bor i en anden landsdel og for en gang i mit liv skulle jeg ikke spille nem at forstå.
*Har fået at vide at hvis jeg for top-surgery så vil min mor aldrig tilgive mig. Ikke at det er det helt store problem for hende siden at det er bund umuligt at få top surgery hvis man ikke også er på homon behandling. Og det er ikke økonomisk muligt for mig at gå privat.
*Har ustyrligt mange problemer med at forklarer til folk at bare fordi jeg ikke hører hjemme i den kvindelige afdeling, betyder det ikke at jeg høre hjemme i den mandlige.
*Er blevet kaldt en kvinde som et eksempel af en underviser som kendte til min køns identitet.
*På facebook efter Elliot Page kom ud som trans for et par dagen siden har været en kæmpe svine sti af folk der lige pludselig har meninger om hvem der har lov til at eksisterer. Nogen gange er Danmark bare utroligt langt bagefter og det er forfærdeligt pinligt. Det er ikke hjulpet af at DR udgav en artikel hvor de både brugte forkerte pronominer og Elliot's døde navn i titlen.
*På DR vise de stadig hele tiden Crocodile Dundee selv om der er en scene med overlagt seksuelt overgrab på en trans kvinde i en bar, hvorefter hele baren grine mens kvinden flygter fra stedet. Har set flere se den scene nu og der er ingen som syntes det er et problem, selv hvis man peger det ud. Trans kvinder er jo fælder for retfærdige cis het mænd.

Det var lige det jeg kunne komme i tanke om lige nu.
Er en dansk 26 årig Trixic non-binær person som næsten er færdig med sin bachelor og kommer fra et middle klasse miljø, hvis i laver statistik. Bor i Odense er vokset op i Århus omegn.

Håber i for en god december :) det for jeg i hvert fald siden at alt jule halløj med min kæmpe familie er aflyst.

Det sker meget ofte på internettet - næsten hver gang jeg taler åbent om at være nonbinær og trans - at jeg får meget grimme kommentarer. Det har fx været kommentarer som, at jeg skulle brænde i helvede og anklager om pædofili, påstande om, at jeg er forvirret over mit køn, psykisk syg, eller at det er synd for mig, at jeg er transkønnet. Jeg er blevet opfordret til at smide bukserne, sætte mig på hug og tage et spejl, så jeg kunne kigge på mine genitalier og derved få kureret min "kønsforvirring". I det hele taget får jeg mange grænseoverskridende kommentarer om mine formodede genitalier og reproduktive organer - nogle folk antager, at jeg har en pik, og anklager mig for fx at ville "trænge ind" i kvindeomklædningerne, andre folk har antaget, at jeg har en livmoder og spurgt, hvad jeg mon ville gøre, "hvis jeg blev voldtaget af en 'biologisk mand'". Jeg har fået fortalt, at selve dét at være nonbinær er misogynt, kvindehadsk, lesbofobisk og meget, meget mere.

Jeg er så RØVTRÆT af bi-erasure!
Når jeg husker tilbage, kan jeg ikke huske en tid, hvor jeg kun har været tiltrukket af ét køn. Men fordi jeg kun har været i forhold med cis-mænd, er der mange der ikke har kunnet tage min biseksualitet alvorligt.
For fem år siden blev jeg gift med min dejlige mand, og jeg kan love for, at jeg skulle høre på mange afarter af sætningen
“Nåååh, så det VAR bare en fase med damerne”

Gik hånd i hånd med min kæreste ned ad Købmagergade en morgen på vej hjem efter en sjov tur i byen. To fyre syntes det var sjovt at råbe grimme ting ad os og en af dem kom og smed mig over ryggen og løb med mig hele vejen fra rundetårn imens hans ven grinte og filmede det.