Som 17-årig havde jeg været i byen og var på vej hjem. Jeg skulle med toget fra Hovedbanegården i København, men toget kørte kun med få afgange om natten, så jeg havde en del ventetid.
På stationen kontaktede en fremmed fyr mig og spurgte hvor jeg havde været i byen henne. Jeg var utryg ved ham, og svarede undvigende på hans spørgsmål. Han gættede på at jeg havde været på en specifik homobar. Jeg løj og bekræftede, selvom jeg havde været på en anden homobar, men den oplysning synes jeg ikke at han behøvede. Han begyndte at snakke om at han godt kan huske at han havde set mig derinde. Han havde stået ovre ved højtaleren, påstod han, og der vidste jeg at han var ude på noget, for jeg havde jo ikke været på den pågældende bar, og det havde han sikkert heller ikke.
Jeg tænkte at det sikreste for mig var at spille med, indtil mit tog kom, og jeg kunne slippe væk fra ham. Da mit tog endelig kom og jeg steg ind, gik han med ombord og prøvede at overtale mig til at gå ud af toget igen. Vi stod i mellemgangen ved dørene, og da dørene bippede for at lukke, hev han mig med ud af toget og det kørte.
Nu panikkede jeg. Han prøvede at tale mig ned men jeg ville væk. Jeg nåede at gå op ad trapperne væk fra perronen og op på gaden. Her måtte være flere vidner end nede på perronen, tænkte jeg.
Han gik i hurtigt tempo efter mig, mens han råbte efter mig, for at få mig til at stoppe. Til sidst mærkede jeg en hånd på min skulder og et slag i ansigtet og så sortnede det.
Jeg mærkede at han hev i min taske, for at tage den fra mig, men jeg lå ovenpå skulderremmen, så det lykkes ikke. Imens kørte en politibil tilfældigvis forbi og jeg fik vinket til dem, og de reagerede hurtigt. Jeg blødte voldsomt fra ansigtet.
Resten af morgenen og formiddagen brugte jeg på hospitalet og politistationen. Desværre mente politiet ikke at der var en sag som ville blive til noget.

Jeg mødte fyren et år efter på samme hovedbanegård hvor han genkendte og opsøgte mig mens jeg købte mad. Denne gang var jeg sammen med venner, men det stoppede ham ikke i at svine os til med homofobiske skældsord.

Den dag i dag, tør jeg ikke gå hånd i hånd med min mand i offentligheden. Jeg føler mig konstant i fare, hvis jeg skiller mig ud fra mængden.

Nogen sparkede efter mig da jeg sad og ventede på hovedbanegården, og råbte "fucking emo lebbe"

Folk har råbt efter mig på gaden, hvis jeg holdt en i hånden af samme køn. I skolen var der diskrimination over det hele, flere gange spurgte folk med afsky i stemmen, hvad min seksualitet var, hvorefter jeg selvfølgelig sagde hetroseksuel.

Jeg har flere trans-personer som venner, som folk omkring har mobbet og trampet ned på. En af mine venner mistede retten til eget værelse, tøjskab, skrivebord, computer mm. da han sprang ud for sine forældre.

Men ellers synes jeg snarere problemet er, den hverdagssnak som er omkring LGBTQ+ personer. Den er for det meste negativ og nedladende, og det er svært i denne verden at springe ud elle være en del af det, da folk ændrer ens holdning til en.

Hvorfor kan vi ikke bare være dem vi er og elske dem vi elsker?? Er det så svært?

Hvis jeg klæder mig androgynt og går udenfor sent om aftenen, er det næsten helt sikkert at der bliver råbt lebbe efter mig.

Jeg har oplevet fulde mænd i byen, prøve at omvende min seksualitet, eller blive fysisk voldelige, efter det er gået op for dem at de har prøvet at score en lesbisk.

Jeg var i byen og dansede PÅ DANSEGULVET (!!!!) To fyre kommer hen og siger, at jeg skal “skride væk fra deres bord” - de gider ikke glo på en “klam bøsserøv”

Jeg var frivillig til pride og var på vej til Frederiksberg rådhus kl. 7 om morgenen før paraden startede. To fyre cyklede forbi mig og råbte bøssesvin

En kollega sad og citerede biblen ang homoseksualitet. Kaldte en anden kollega svansen, han hed Svendsen til efternavn. Sådan var tonen på værkstedet.

Min kone, vores søn og jeg boede desværre i Vollsmose og søgte nyt hjem. Ved et opkald til en privat udlejer, var han interesseret i at få stedet udlejet - lige indtil, at jeg nævnte min kone og vores søn, hvor han straks mente, at stedet ville være for småt til os, hvilket det ikke var. Men han var lukket helt ned og var ikke til at overbevise. Så det blev ikke til mere end en telefonsamtale.

Har flere gange blevet krænket af flere forskellige personer.
Flere gange overhøre jeg folk fra min klasse bruge det som skældsord, hvilket såre mig dybt, men jeg kan intet gøre, udover at ignorere dem, selvom det til tider er meget svært.
Og somme tider kan jeg få kommentarer på hvor forkert min seksualitet er og at det er et valg man tager. Det er sårende men folk er ligeglade.❤🥺🏳️‍🌈