Jeg gik med min kæreste hånd i hånd på Nørrebrogade en mørk november aften . En gruppe gik på fortovet den anden side af vejen. De begyndte at følge efter os, og råbe ad os. Vi blev utrygge, og gik hurtigere. Jeg tror, at det provokerede dem, da de satte tempoet op, og gik over vejen, og om bag os på fortorvet. Tempoet steg. Og de begyndte at råbe ‘at de kraftedme ville slå os ihjel’. Vi flygtede ind i en kiosk, og ventede derinde i lang tid. Indtil vi følte os sikre på at kunne gå ud, og skynde os hjem. I dag oplever jeg ofte at blive bange, når jeg går med min kæreste gennem større grupper mennesker.

Da jeg stod af bussen engang sidste år i Herlev, yog en mand sin telefon op og begyndte at filme mig, mens han grinede - da jeg bad ham om at lade vær, så grinede han bare igen og forlod busstoppestedet kort tid efter. Jeg blev efterladt med en følelse af afmagt over, at jeg ikke gjorde mere - og følte, at det nok var min egen skyld, fordi jeg ikke er klædt som en "rigtig mand".

første gang jeg offentligt kyssede en af samme køn fik jeg kommentarer som "jeg troede du kunne lide pik". Og det var kun begyndelsen. For hver gang jeg kysser eller holder i hånd med en af samme køn er det ikke kun blikkene jeg skal forholde mig til, det er også kommentarer. En gang var jeg i byen og stod og kyssede med en og på under 10 minutter var der kommet 5 forskellige fyre hen og spurgt om de ikke skulle være med eller kommentarer om at det var ulækkert. Der var folk rundt om os, der stod og lavede bræklyde af os. Jeg stoppede med at gå i byen, der hvor jeg kommer fra, fordi jeg ikke følte mig tryg. Og i gymnasiet blev der ofte brugt homofobiske eller queerfobiske udtryk/ord, som gjorde jeg heller ikke følte mig tryg der. Selvom jeg godt vidste, at det ikke var mig, prøvede jeg hver dag at være mere feminin og skjule min seksualitet. Dette varede i en lang tid og jeg føler mig overhovedet ikke tilpas i den by jeg kommer fra, fordi den bare minder mig om en tid, hvor jeg ikke kunne være mig selv.

I 8.-9. klasse blev jeg jævnligt stillet ekstremt seksuelle spørgsmål, fortalt "sjove" fakta om hvor mange der hadede LGBT person og hvordan de blev dræbt, forfulgt eller overvåget i frikvartererne, og indimellem rørt på upassende måder af de samme 3-4 personer. Jeg vidste at hvis de voldtog mig ville skolen syntes det var min egen skyld, selvom jeg ikke engang var "ude" endnu.

Jeg var lige startet på mit nye studie, og skulle i byen med nogle af mine nye veninder fra studiet.
Vi besluttede os for at tage på en bar og drikke nogle øl, inden vi skulle videre i byen. Vi fandt et bord udenfor, hvor vi spillede nogle terningespil mens vi hyggede og grinede. På intet tidspunkt havde vi kontakt med nogen andre omkring os.
Jeg sad yderst ved bordet med ryggen mod et andet selskab som sad flere meter bag os, og mens stemningen var på sit højeste kunne jeg pludselig fornemme en fyr havde trukket en stol hen ved siden af mig, hvor han satte sig og prikkede mig på skulderen. Da jeg vendte mig mod ham spurgte han “Jeg er også bøsse, giver du ikke et kys?”. Jeg havde slet ikke set ham komme, så blev forvirret og spurgte “hvad sagde du?”. Da han gentog sit spørgsmål kunne jeg høre nogle fnise bagved, og blev pludselig bevidst om at fyren gjorde nar ad mig. Efterfølgende har jeg tænkt det måske har været et væddemål mellem dem internt om han kunne “få et kys”. Mit hjerte begyndte at hamre, men jeg fik hurtigt fattet mig og gik hen til bordet bag os hvor hans venner sad. Jeg spurgte dem om de ikke ville bede deres ven om at lade mig være i fred, eftersom hverken jeg eller mine veninder havde indikeret vi var interesserede i selskab. Derefter satte jeg mig tilbage til mit eget selskab, og sagde til fyren jeg synes det var virkelig sørgeligt at der stadig er folk der, på trods af vi er i 2020, stadig gør nar af andre udelukkende baseret på deres seksualitet. Det endte med at fyren satte sig tilbage til hans venner, men de fortsatte med at chikanere både mig og mine veninder så vi endte til sidst med at gå.
Da vi gik spurgte mine veninder mig om jeg var okay, og sagde det var en flot måde jeg havde tacklet situationen på. Jeg fortalte dem jeg var okay, men både mine hænder og ben rystede og jeg var rimelig chokeret over oplevelsen.
På trods af min historie heldigvis ikke endte voldsomt, påvirkede det stadig det resterende af min aften. Jeg har flere venner som er blevet slået ned i byen helt uprovokeret, og det er klart min værste frygt det skal ske for mig når jeg er ude.

Første gang jeg holdt en fyr i hånden, var der en gruppe af fyre, som råbte efter os, at vi var nogle “bøsserøve”.

I am an EU citizen living in Denmark. Last year I was screamed at and chased for minding my business while being visibly queer in downtown Copenhagen.

De gav mig "blikket" og bagtalte mig højttalende der jeg gav min bestilling til cafeens tjener...

Min veninde (muslimsk baggrund, med islamisk påklædning) og jeg (anden etnisk homoseksuel, med muslimsk baggrund), kom ind i cafeen, hvor der var god stemning, vi var lige kommet fra træning og var lækker sulten. Vi fik en plads uheldigvis ved siden af typer vi/jeg prøver at undgå.. typen "perker", da jeg ofte er blevet kaldt mange grimme ting af dem (Jeg ved det er forkert at sætte folk i en boks og kalde dem noget, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive dem, sorry).
Jeg prøvede at holde humøret højt, jeg prøvede at fange min venindes skønne smil, mit fokus skulle være på hende, for det var hende jeg var ude og hygge mig med, jeg prøvede mit bedste, men underbevidstenheden prikkede og snakkede højere til mig. Jeg vidste de havde fanget mig, de havde allerede lagt mærke til min bevægelser, min mimik i ansigtet, min tone i min stemme, min måde at snakke på, de havde lagt mærke til mig, ja MIG, skønne, lille mig, med henblik og følelsen af at jeg var den forkerte "djævelens barn" som nogle vil beskrive os. Mine tanker kørte rundt, vores emne havde jeg ikke fokus på, jeg var ikke oprindelig overfor min veninde, jeg havde facade på og lod som om alt var okay, jeg kunne mærke jeg blev mere og mere utilpas, jeg lå mærke til jeg var deres omdrejningspunkt, mig som intet havde gjort, som kom ind med et smil blev snakket dårligt om.
jeg følte mig som et dyr i et bur som alle kiggede på, selv om det kun var to personer der kiggede på mig og bagtalte mig højttalende.
Cafeens tjener kom over til vores bord, hvor jeg som den første skulle give min bestilling, de første ord jeg sagde var lavt, så lavt at hun spurgte mig " kan du sige det lidt højere", jeg tog mig sammen og tænkte " hey, du kan det her, du skal ikke lade dig blive stoppet af to idioter, sig hvad du skal have med stolthed og vær den du altid har været!" min bestilling blev så givet og veninden fik også givet sin, i det øjeblik tjeneren går, blev jeg mødt af et kæmpe grin som bestod af hvor tilgrin jeg var, de sad og grinte i hinandens arme og jeg kunne godt sætte to og to sammen, deres øjne var fast placeret på mig, deres eneste formål var at kigge på mig, som noget der var forkert, min veninde fangede den også virkelig hurtigt og sagde til mig " jeg kan se det ikke er rart, men ved du hvad, jeg er stolt af den du er og du skal være stolt af dig selv!"

Det skal understreges at jeg på intet tidspunkt græd, men situationen fulgtes som psykisk vold. Man bliver ødelagt inden i, man føler sig lille og forkert, man vil ikke være i sig selv, man vil ud og sætte sig ved siden af, så man ikke oplever det, for det ikke rart, ingen mennesker fortjener at blive kaldt noget eller blive nonverbalt angrebet.

mit formål med dette er, det ikke okay at typen som mig, skal gå den anden vej for at undgå dem, vi er ligeså stort et individ som dem, vi skal ikke være os og dem, vi skal være ens!

Mit navn er MALIK og jeg vil bruge min stemme!

Hele min ungdom har jeg fået at vide, at jeg kun var lesbisk, fordi jeg ikke var blevet bollet af en “rigtig mand”

Jeg var på vej hjem fra fest med mine venner, og så bliver to af mine venner overfaldet midt på gaden. Så råbte jeg af dem, at de skulle stoppe. Og så svarede én af overfaldsmændene bare "hvad vil du din fucking svans". Det endte med en brækket næse og blå mærker på min ven og en hel nat på skadestuen.