Efter en fest, stoppede i 7-eleven om natten på vej hjem. Jeg havde neglelak, glimmer og øjenskygge på. Tre mænd stod og diskuterede med ekspedienten, hvad de skulle betale for en pakke cigaretter. Efter lidt tid droppede de at købe pakken og går i stedet hen og stiller sig helt tæt op ad mig og siger "hvad med dig, sminkefjæs? Har du nogle cigaretter vi kan få, eller har du brugt alle dine penge på at dulle dig op som en tøs?". Jeg bliver bange, men får mumlet et stille nej, og så går de ud efter lidt tid.
Jeg har ikke haft make-up på i offentligheden siden da.

En morgen ventede jeg på letbanen, da en tydeligt beruset mand kom op og begyndte at tale til mig. Jeg svarede høfligt på hans spørgsmål: sagde at jeg boede i nærheden og var på vej til mit studie.
Han spurgte om jeg boede alene og jeg svarede at jeg havde en kæreste men hun gik derhjemme for tiden. Pludselig ændrede hele hans kropsholdning sig. Han spændte op og fik et koldt blik i øjnene. Han sagde at vi var klamme og at han nok skulle kneppe os til fornuft, og så begyndte han at bevæge sig truende imod mig. Heldigvis kom letbanen der så jeg kunne springe på og blande mig med en flok af andre mennesker.
Mit hjerte bankede i ørene hele vejen. Jeg ved ikke hvad han havde gjort hvis letbanen ikke var kommet der...

I folkeskolen (8. klasse) skreg nogle af pigerne af mig, da vi skulle dele brusere til idræt, kaldte mig en fucking betonlebbe. Senere havde de åbenbart fortalt nogle af deres fætre, at jeg havde været pervers og spioneret på dem (det havde jeg ikke, var svedig og ville gerne i bad efter idræt), og de indhentede mig på vej hjem, truede mig og sparkede mig ind i en hæk.

På nuværende tidspunk går jeg rundt med angst ind og ud af mit lejlighedsbyggeri. Efter å hør fra en god nabo at en mand i lejlighedsbyggeriet (som har indgangsdør hvor jeg går forbi hver gang jeg skal ud eller ind af bygget), har stået udenfor bygget og råbt fler homofobiskeytringer og had om mig, min seksualitet og min beklædning. Hvor det har afslutet med å blevet råbt “sådan som han skal ik haft lov til å bo her”.
Jeg har ik hørt det direkte selv, da jeg sov når det sket pga natarbejde, men jeg fik det genfortalt af min nabo.
Jeg går nu å er bange for hvad som vil og kan ske om jeg mød på denne manden, og jeg hader at jeg ikke kan gør noge med det før jeg bliver verbaltoverfaldt af denne manden. Jeg går med telefonen klar i lommen/tasken til å gør videooptagelse om noge skulle ske, da jeg føler det mest sandsynlig ikke tages seriøst nok af politi, med mindre jeg har lyd-/videooptagelse

Da to unge mennesker gik forbi mig sagde de “slap af en lebbe-Lone”

Jeg har et ret "unormalt" udseende og er flere gange blevet overfaldet på grund af det. Én af gangene fik jeg en slem hjernerystelse og kunne ikke andet end at ligge i sengen i 1-2mdr. En anden gang var jeg på krykker efter en hofteoperation, blev slæbt hen af gulvet i et kvælertag, fik en del knytnæveslag i ansigtet og blev skubbet ned i et betongulv så jeg fik en fisur inde i mit hofteled. Min daværende kæreste fik rigtig mange knytnæveslag i ansigtet bl.a. fordi han havde neglelak på og sagde til gerningsmændene at det ikke var iorden at kysse en piges hånd, når hun trak den til sig og tydeligvis ikke var interesseret.
Igennem mit liv er jeg blevet råbt alverdensting efter og bliver det stadig den dag idag.
Er hele mit liv tit blevet spurgt om jeg var en pige eller dreng og også blevet chikaneret utallige gange fordi folk ikke kunne finde ud af hvilken kasse jeg hørte til i, både pga. mit udseende og mit "kønsudtryk".
Jeg har oplevet at gå hen af gaden med min på daværende tidspunkt 3-4årige søn i hånden og en mand der holdt i kø i en bil hang ud af vinduet og råbte og skreg af mig, mens han hoppede op og ned i bilen. Han råbte og skreg at han ville smadre mig, jeg ikke burde leve og hvis han så mig igen ville han "kræftedme nakke min unge"! Jeg sku til at skrive at jeg aldrig har været så bange i mit liv, men det er desværre slet ikke den eneste episode der har gjort mig så bange!
Jeg har for nyligt fået tildelt et mandligt cpr. nr. og gad egentlig godt bare bruge herre toilettet, men jeg tør ikke af frygt for at blive råbt af, forgrebet mig på eller overfaldet! Jeg føler at jeg bliver nødt til at putte noget i mine busker for at se ud som om jeg har ret til at bruge herretoilettet. Jeg bruger altid handicaptoilettet hvis jeg kan komme til det da det jo er kønsneutral, men jeg får dårlig samvittighed overfor de handicappede!
Igennem min opvækst og mine teenageår i en "pigerolle" har jeg bl.a. fået at vide at jeg burde voxe eller blege mit overskæg, gå med pushup bh og at jeg ikke var en rigtig pige fordi jeg ikke rigtig har bryster.
Jeg er 31 nu og kæmper stadig med at turde gøre de ting der føles rigtigt for mig og føler jeg blir nødt til at "passe" som enten mand eller kvinde, hvis jeg ikke skal være yderliger i fare blandt mennesker (udover at mit udseende gør nig ret udsat i forvejen).

Hej jeg har noget på hjertet. Det har jeg haft længe, da jeg i år gik i gang med at arbejde på en talk omkring køn og krop, fik jeg mulighed for at få et traume helt på plads. Nu vil jeg gerne dele mine oplevelser med andre, for steder hvor det meste af min voksen mobning har foregået genåbner nemlig. Dagen står for døren her i Århus, hvor Gbar har valgt at åbne op for festerne igen, efte covid 19 lukkede døre. Det er der sikkert mange danse glade folk, som ser frem til, men jeg selv kan mærke mit indre kradse og gø! Jeg har nemlig været bruger af denne natklub som ligger i skole, lige siden de åbnende dørene første gang. Det var her med et par Cult piger og et tomt danse gulv mine venner og jeg begyndte at få lyst til at mødes. Jeg husker en fra mit crew havde været på toilettet og fortalte om en der ville betale ham 1000 kr for et blow job. Mit førstehånds indtryk af Gbar var ikke som de fleste andre natklubber her i Århus, men det var nok det som lokkede. Her i varme sommer nætter og kolde vintre dage, stod jeg, som andre og ventede på at komme ind og danse, dog var der mange gange hvor jeg eller venner ikke fik lov til at træde nærmere. Dreadlocks, piercinger, et par hullede bukser eller noget andet alternativt udsende gjorde os ikke god nok til den populære pop kulturelle natklub. Dog stoppede deres snobberi ikke her, mine venner og jeg mødte det også indenfor på danse gulvet. Det var ikke kun den ene aften, det har været flere omgange. Og jeg genkendte desværre den hierarkiske orden fra samtlige high-school film men også min egen mobbende folkeskole. Det var alt fra at Gbar's andre stamgæster begyndte at bagtale og lave øjne 👀, derforuden begynde at sprede rygter, skubbe og væreTransfobiske, :"hey du skal ikke kysse ham der, han er ikke en rigtig mand, han er trans eller sådan noget". Sagde en efter fulgt af et ansigt udtryk der viste afsky 🤢.
Jeg følte mindre og mindre velkommen her på en natklub som selv siger den er LGBTQIA+ venlig og dermed også støtter minoriteter, men ikke jeg følte ikke er accepteret transkønnet og at de var homonormative. Men stedet var nok bare ikke noget for mig, så tog mine pauser. Mine veninder elskede dog at tage derind og danse, trods at hetero fyre ikke altid forstår de ikke skal være der, og score piger. Men det er jo nemmere at grine af når man er flere, så jeg havde svært ved at holde mig væk, for det er sjovt at danse, det er dejligt at grine med sine venner /veninder. Men mit lange forhold til natklubben endte desværre, og jeg flækket en del af mit hjerte til et sted der burde have min ryg. En aften hvor jeg var alene på vej hjem satte jeg mig på en trappesten, lige overfor vagterne fra Gbar. Et par fyre på min egen alder, kom ud derfra, de var lidt beruset, samme var jeg og vi begyndte at tale frem og tilbage om at være homo og hvordan aftenen havde været. Men et par ord var mere end nok for dem, til at dømme det svageste led her i flokken, hvor jeg derefter blev udsat for transfobiske ord, skub og endte med at få en på hovede, alt dette skete imens vagten, intet gjorde. Drenge havde sagt de var homo men at jeg ikke kunne være en ægte bøsse da jeg ikke var en rigtig mand. Jeg har nok protester og det udløste deres efter engen mening, retten til at bruge vold. Det genere mig enlig ikke at blive udsat for hatekrime, er gammel punker så det er hvad det er. Men at et sted som på overfladen støtter minoriteter, køn og seksualitet, burde være der for deres egene minoritets grupper. Deres vagter burde være mere vågne og åbne mennesker. Det er så surt at homonormative spille regler skal styre den eneste natklub der i Århus er LGBTQIA+ prioriteret. Hvis jeg må være så fræk, så opfordre derfor til at lade være md at støtte op om deres Genåbning, Jeg synte der er mer en nok plads på i skolegade. Og så må jeg jo bare indrømme blankt at som alle andre toxic forhold, tager det sin tid før man indser hvor dårligt man lader sig blive behandlet. Men nu er det slut for mig.

Har en gang kysset med min daværende kæreste på en bar, sådan helt uskyldigt, hvor jeg så fik kastet isterninger efter mig af nogle fremmede fyre og derefter blev vi råbt af.

When I was ready to come out as gay to my family, I luckily got a supportive response from my mother, but sadly my dad did not take it so well. The day after that happened, he got drunk and was going around telling everyone he knew that I was no longer his son. My worst fear was that the entire family would do something similar. Because of this fear of being rejected by everyone, I only came out when I was already 24 years old, and living by myself. My entire childhood was lived in silence, not being able to talk to anyone about my feelings or sexuality. Every time I heard someone speak badly about other gay people in front of me, brought even more fear to me that someone might find out that I was gay as well.

Den værste jeg personlig synes er nok det første gang jeg var til rehabilitering møde, hvor der var en læge fra regionen, der mente at det var et stort problem et jeg var trans kønnet, og at det var et problem for hvormaget jeg ville kunde arbejde, det har intet med at gøre hvormagt jeg kan arbejde, men af lige vel var det, det som optog mest tid på det møde, hvor jeg skulle forsvare at jeg hade taget det valg, til det møde var der mange ander med også, fra forskellige stedet i kommunen, lægen var ikke den enste som hade problemer med det, men den som sette det som det største problem.. og det relater også i at den tid der blive sat af hvor jeg skulle være i ressourceforløb blive forlænget med 2år. det var også oppe på mødet som jeg var til sidst som ikke er mere end 2 måneder siden, hvor det også var oppe, hvor jeg igen var nød til at tale med stor ord, inden mødet hade jeg snakket med min jobkonsulent, som var enige i at det ikke var nå som vedkom sagen, men af ligevel skulle lægen ind på det.