Jeg er en kvinde, der er kærester med en kvinde, og en dag, da vi var ude og handle, var der en der spyttede efter os og råbte "Fuck jer, klamme lebber!". Det var vildt skræmmende og ubehageligt.

Da jeg boede i Odense og en tidlig morgen var glad og gennemdanset og på vej hjem fra byen, fik jeg pludseligt en knytnæve i ansigtet - fuldstændigt ud af det blå - af en mand (som stod i en gruppe med flere mænd).

Slaget kom samtidigt med et råb: “FUCKING LEBBE!”.

Jeg gik alene og forsøgte at håndtere situationen med overskud og humor og fik konfliktnedtrappet situationen, så den ikke udviklede sig til flere tæv, ved at spille “feminin” og gøre mig dum, men jeg rystede hele vejen hjem derfra, mens jeg mærkede hvordan min kind dunkede og min læbe hævede.

Jeg var kronraget og iført store øreringe og farverig kjole.

Det er langt fra første gang, at dét at være kronraget eller på andre måder stikke ud fra det heteronorme og binære system giver knubs. Jeg har modtaget flere aggressive tilråb, trusler og chikane end jeg orker at tælle til. Både i Odense og i Århus og i København.

#LevOgLadLeve

Jeg har flere gange oplevet at blive filmet, af mænd, imens jeg kyssede min kæreste, at mænd rører ved os imens vi kysser, eller blive afbrudt og adspurgt om ikke der var plads til en mere, eller om ikke vi savnede en pik.
Jeg har oplevet at blive forfulgt flere gader af en mand, der insisterede på at fortælle os at vi ville ende i helvede.
Jeg er ofte blevet spurgt indgående til hvordan vi har sex, hvem der er "manden i forholdet" og om "vi også laver saksen". Som regel kommer spørgsmålene fra mennesker jeg lige har mødt, nye kollegaer, venners venner, som synes det er spændende og interessant. Men det er så mega grænseoverskridende at blive stillet den slags spørgsmål, og hvis jeg siger fra eller prøver at forklare at det ikke er specielt respektfuldt at stille den slags spørgsmål, bliver det som regel latterliggjort og jeg bliver bedt om at slappe af.

Der er ikke bare en episode. Der er mange. Jeg er blevet og bliver råbt ad på gaden. Ugentligt. Der er steder i København, hvor jeg gør ekstra ud af at være maskulin, fordi jeg er bange. Jeg har fået tæsk, slået tænder ud, revet hår ud, flækket øjenlåget, men værst af alt er arrene på sjælen, skammen og følelsen af ikke at være en ligeværdig del af samfundet. Jeg er blevet kaldt skinger, piget, skabet, krukket og meget andet i nære relationer. Mit kønsudtryk, min måde at gestikulere og gå på fremkalder altid en kommentar. Nogen er “bare for sjov” siger de. Men det er aldrig sjovt. Aldrig. Det gør faktisk mest ondt, når det er menneske, jeg holder af.

Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte, for når jeg begynder at tælle mine historier sammen, både mine egne oplevelser og bekendtes, er der virkelig mange. Det gør mig vred og angst at tænke på, og jeg bliver nervøs for at være ude med venner/kæreste selvom jeg ikke VIL og ikke BURDE være nødt til at føle sådan.

Min kæreste (kvinde) og jeg (kvinde) gik en tur igennem en tæt pakket odense gågade, en lækker solskinsdag. Hvor vi går og hygger os og har på det tidspunkt faktisk en rigtig dejlig dag. Hvor så den gode og hyggelige stemning bliver brudt af en øm skulder og et meget passiv aggressivt tilråb af et ung fyr og hans kæreste. For midt i mængden af så ligeglade mennesker som ikke tænkter over at to kvinder gik hånd i hånd, fandt paret os. Han bankede sin meget brede skulder ind i min og sagde meget højt.. " hold kræft hvor er her mange lebber i byen i dag.." Vi stoppede bradt op, nu med ond i skulderen og en undren over hvorfor han skulle sige sådan og hvorfor han ikke bare kunne passe sin egen småkage.

Da jeg gik i folkeskole blev jeg mobbet, ikke fordi jeg var tyk eller 'grim', men fordi jeg ikke opførte mig som alle andre, jeg spillede ikke fodbold som de andre drenge, jeg synes det var sjovere at leg med pigerne. Da jeg gik i 4. klasse holdte hele skolen en rundboldt tunering og jeg havde sammen med nogle piger fra min klasse lavet pomponer så vi kunne lege vi var cheerleadere, vi havde stået der i meget kort tid da der kom en dreng fra 7. klasse over til os og startede på et vandfald af nedladende tilråb, så som 'klamme svans', 'lille trækkerdreng' og nå ja mit sædvanlige øgenavn 'bøssepeter' jeg forsøgte at ryste oplevelsen af mig og holde mit humør højt, hvilket lykkedes til dels. Da vi kommer ind på skolen nogle timer senere stod den samme dreng klar med nogle af hans venner, de tog fat i mig, hev med ud på trappen og begyndte at slå, spytte og sparke mig, jeg krøb sammen på på gulvet og begyndte at græde, hvilket bare gjorde at de slog hårde og grinte af 'den lille svans'. Selvom det er 17 år siden, sidder oplevelsen krystalklart i min hukommelse.

Jeg var ude at spise med en ven og vi sidder og snakker og hygger .....
pludselig hører jeg ordene: “skide bøsserøve”, “bæskubbere”, “føj” fra den gruppe på 4 mænd ved bordet overfor vores - jeg blev så vred og havde lyst til at råbe og skrige - men vi gik - det var så ubehageligt.....

En anden gang kom jeg gående med min kæreste (vi holdte ikke i hånd eller noget) helt “almindeligt” - så kommer der en bil kørende op på siden af os og ud af vinduet kommer en hånd med en telefon i og så kører de lidt fremad og filmer os og tager billeder ..... jeg ved stadigvæk ikke hvorfor eller hvad de skulle med det ...... det var så krænkende.....

Told my friend I am bi... turns out he is homophobic and thinks being queer is a mental illness. I stayed his friend for some reason.

Jeg er som nævnt i mit forrige opslag transkønnet kvinde og har været i hormonbehandling nogle år nu. Ifm Pride paraden for et par år siden gik jeg bagefter sammen med en transkønnet veninde hen på en LGBT-bar i indre København. Der var virkelig mange mennesker og derfor stor trængsel ved indgansdøren til baren, hvor man nærmest ikke kunne komme hverken frem eller tilbage. Da vi skal til at gå ind, kommer der to fyre i 40'erne ud og stiller sig provokerende i vejen for os og den ene kigger meget intenst på mig, mens han stiller sig helt op ad mig og vælger at tage mig på brysterne og krammer dem, mens han siger "dut dut". Vel sagtens for at finde ud af, om de var ægte - Det fandt han så ud af, at de var;-)
Jeg havde mest af alt lyst til at give ham en lussing, da hans adfærd var utroligt grænseoverskridende og sexistisk, men valgte i stedet for at nøjes med at sige "Gider du lige at lade være med det, tak"