1000 HISTORIER TIL
LANDETS POLITIKERE
Del din historie og hjælp os med at vise landets politikere, at hadforbrydelser og diskrimination af LGBTQI+personer er daglige og konstante.
Når vi har nået 1000 historier, vil vi overrække disse til folketinget samt lokalpolitikere landet over.
VÆR MED TIL AT SAMLE
1000 EKSEMPLER PÅ HAD
Der er alt for mange mørketal og for lidt opmærksomhed på, hvor stort et problem had mod LGBTQI+personer i Danmark er.
Derfor samler vi 1000 eksempler på had, så vi kan dokumentere problemet og vise Danmark, at hadforbrydelser desværre er daglige og konstante.
Når vi har indsamlet 1000 eksempler, vil de blive overrakt til politikere landet over og brugt til at skabe et folkeligt pres på konkrete forbedringer.
Sammen bliver vi hørt. Sammen stopper vi hadet.
Scroll ned hvis du vil læse andres eksempler.
Maria
100
Maria
Stod på en metrostation i kbh og gav min kvindelige kæreste et kort farvelkys. En mand følte sig provokeret og gik med mig ind i metroen. Han indikerede at jeg var en luder og gjorde ubehagelige tilnærmelser. Jeg prøvede at hæve stemmen, men ingen i toget kom mig til undsætning. Politiet mente ikke at der ifølge videooptagelserne var en indikation på en hatecrime.
Daniel
99
Daniel
Jeg havde stået i mine nye plateusko ved busstoppestedet på rådhuspladsen og ventet nogle minutter sammen med en ven, idet en mand kom løbende mod mig, imens han råbte: “er du bøsse?! Er du? Er du fucking bøsse?!”. Jeg var lige sprunget ud og derfor noget usikker. Imens han råbte, fik jeg derfor kun fremstammet, at det ikke ragede ham. Pludselig begyndte hans venner også at råbe efter mig, og jeg blev skubbet ind mod bygningen, så jeg væltede og lå på trappetrinet foran døren. Han fortsatte sine tilråb og nedladende spørgsmål med forøget intensitet, og midt i hele tumulten begyndte hans venner i stedet at råbe, at han skulle komme afsted. Det var dog først da hans ven hev fat i ham, at de løb væk og jeg fik rejst mig op. Lige efter de var løbet så langt væk mod strøget, at jeg ikke kunne se dem mere, kom bussen, efterfulgt af den politibil, gerningsmandens venner havde set komme.
Matthias
98
Matthias
Jeg har ikke været udsat for hadforbrydelser, men jeg oplever dagligt at blive stirret på eller hvisket, og især på min arbejdsplads kommer fremmede mennesker ofte op til mig og kommenterer på mig eller stiller invasive spørgsmål
Philip
97
Philip
Jeg fulgte engang min kæreste hjem om natten, efter han var blevet virkelig fuld efter en tur i byen. Da vi kom til voldene på Christianshavn stoppede en fyr op på sin cykel, gik helt tæt på os begyndte at antaste os. Han spurgte om vi var kærester og prøvede at foreslå at vi skulle følge ham ind i parkområdet. Jeg føltr mig ikke tryg ved ham, og jeg prøvede at ignorere og afvise ham, imens jeg baksede med min kæreste. Pludselig stak han hånden i jakkelommen og fortalte mig, at hvis jeg ikke passede på, så havde han en kniv. Blandingen af alkohol og adrenalin gjorde mig overmodig, så jeg fik i al min vrede skræmt ham væk ved at råbe ad ham, at han skulle fucke af og spænede med min kæreste resten af vejen hjem til ham. Jeg var enormt heldig, at situationen ikke udspillede sig anderledes.
Kenny R
96
Kenny R
I got chased a couple of times for the way I am.
I got threatened for the way I dance in the club.
I am still conscious at times about what I wear and how I look when I go outside.
I got called names and vile stares for minding my own business.
The fact that I can’t (at most times) go out on my own, because of paranoia that I cannot shake off, still surprises people.
I am privileged enough to live in a country where the conditions for the LGBTQIA+ community is better than most places, but if you think that harassment and discrimination does not occur at all, then you are not as woke as you think.
Sebastian soelberg
95
Sebastian soelberg
Da jeg var yngre sad jeg med min kæreste på Kgs Nytorv en søndag - han med benene tværs over mig på bænken og nød solen
To mænd med kone og børn kom forbi -kiggede lidt og gik lidt længere væk og ‘parkerede’ kone og børn på en anden bænk lidt længere væk, snakkede lidt og kom tilbage mod os
‘Gider I godt lade være med at sidde så bøsset, vi er her faktisk med vores familie’ siger den ene til os, da de når os. Jeg er ung, aktivist og målløs -‘ det skal du ikke blande dig i’ siger jeg lidt trodsigt- min kæreste bliver nervøs men jeg tilføjer ‘ det er et frit land...’
‘ hvis det er et frit land kan jeg da bare slå dig så’ siger den anden - jeg retter øjnene mod ham, stadig siddende og skal til at sige’ nej for det er ulovligt’ da - smask
Svingene lussing lige i fjæset
Jeg er målløs og overrasket og gør ikke noget - de to fyre griner og går demonstrativt tilbage til deres familier der sidder ...
Michelle
94
Michelle
Min kone og jeg sad engang på en café ved et vinduesbord, hvor vi holdt hinanden i hånden. Der stod en flok unge piger på fortovet og pegede og grinede af os. Pludselig gik den ene hen til vinduet og vred sig op af det mens hun rørte sig selv i skridtet og lavede vrængede ansigter som tydeligt viste at hun synes vi var ulækre. Vi blev begge helt paf, da det var ved højlys dag og nåede ikke at reagere før de løb væk. På nettet er der også sket trælse ting. Jeg skrev f.eks. "mig og min kone har lige være på XX restaurant", og en mand skrev nedenunder "du har ikke en kone". Vi har også engang været i byen i Aarhus hvor vi på vej hjem holder i hånd. En mand, der passerede os, hviskede "kys hinanden for mig" men turde ikke se os i øjnene. Igen ærgrer jeg mig også at jeg ikke sagde noget, men jeg er bange for mænd.
Oliver
93
Oliver
En gang i en bus, sad der en bunke drenge, som råbte efter mig med hånene adfærd; "bøsse", "har du dametøj på", "homo" etc. Jeg valgte at lade som om jeg havde musik i ørene, men slukkede for lyden. Da jeg så skulle til at stige af bussen (bagerst i bussen), hører jeg at råbene bliver til smågrin og mærker at en fod bliver placeret mellem mine skuldreblade mens bagdøren åbner (bemærk: der er trappetrin ned). Jeg griber fat i gelænderet meget hurtigt, som jeg mærker at foden lægger høj kraft i sig og jeg flyver ud af bussen. Det kan ikke være rigtigt, at man skal være opmærksom, samt arbejde med hurtige reflekser, når man blot vil benytte offentlig transport. Bussen var ikke kun med os i den, men mange andre der så til. Kom heldigvis intet til skade, takket være min opmærksomhed, men siden har jeg været meget opmærksom på når jeg tager offentlig transport!
P.
92
P.
Min ven og jeg tør ikke længere gå i byen bestemte steder efter vi gang på gang bliver harassed, råbt af, latterliggjort, seksualiserede og taget på. Selv når vi bare sidder for os selv ved et bord og minder vores egen business.
Magnus
91
Magnus
Jeg er blevet råbt af mange gange og er blevet spyttet på, fordi jeg havde noget bestemt tøj på. Det har været svært at ryste af, og har påvirket mig meget.